Nyheder3. oktober 2014

Forstuvet to ribben: Vild med dans-deltager i fare for at må udgå

Line Kruse har forstuvet to ribben og skadet muskel under træningen
Af af
Line Kruse kom til skade under gårsdagens træning og er i fare for ikke at komme på gulvet i aften
Line Kruse kom til skade under gårsdagens træning og er i fare for ikke at komme på gulvet i aften
 Foto: Claus Poulsen



To forstuvede ribben kan ende med at holde Line Kruse ude af aftenens Vild med dans.

Det skriver tv2.dk.

Det var under pasodoble-træningen i går, torsdag, at det gik galt for skuespillerinden:

- Lige pludselig lå Line på gulvet og kunne ikke rigtig trække vejret og ikke rigtig røre sig. Hun havde også lidt tårer i øjnene, for det gjorde meget, meget ondt på hende, fortæller hendes dansepartner, Michael Olesen, til tv2.dk.

LÆS OGSÅ: Erik Brandt ude af Vild med dans: Måske var jeg lidt stiv

LÆS OGSÅ: Her skal Vild med dans-finalen holdes

LÆS OGSÅ: Her er hele Vild med dans-holdet

Line Kruse fortsatte dog træningen et stykke tid, indtil smerterne blev for voldsomme for hende:

- Hun krymper fuldstændig sammen, som om hendes ben bliver slået væk under hende. Og hun bliver nødt til at lægge sig ned på vores træningsgulv og ligger der i et kvarters tid og kan ikke bevæge sig, fordi det gør så ondt, bare hun bevæger sig, og bare hun trækker vejret, forklarer Michael Olesen til tv2.dk.

Bagefter tog Line Kruse til behandling, og her var beskeden klar: To forstuvede ribben og en forstrækning i den store mavemuskel.

Derfor er det altså usikkert, om Line Kruse bliver klar til aftenens Vild med dans.

SE og HØR følger sagen.

Sponsoreret indhold