Nyheder6. september 2006

FORSKELLEN DER FORSVANDT

Der var engang, da dansk politik bød på reelle forskelle. Det var dengang, da en stemme på Socialdemokratiet ville bringe nationen i én retning, mens en stemme på de borgerlige ville trække os alle den modsatte vej. Arbejderne stemte på de røde, bønderne på Venstre, og direktørerne var konservative...
https://imgix.seoghoer.dk/media/553bcea4394c41499b0747e4daf0a70f.jpg

Det var som sagt dengang. For det er mildest talt ikke tilfældet længere.Godt nok kunne man - vurderet ud fra det nogle gange lidt hidsige toneleje i dansk politik - måske forledes til at tro, at forskellene er kolossale.Men glem det! Der er bare tale om overflade-uenighed. Vi taler nuancer, petitesser, som politikerne ser en interesse i at forstørre. Fordi de lever af at fastholde os alle i illusionen om, at de er rygende uenige - hvad de altså som oftest ikke er.Bare prøv at forklare en udlænding, hvori den store forskel mellem Socialdemokraterne og Venstre egentlig består. Enhver, der har forsøgt sig med dén øvelse, vil vide, at den godt nok er ikke nem.Det er nemlig den samme grød. Om statsministeren hedder Anders eller Helle vil således næppe få den store betydning for hverken din eller min fremtid. Man kan så di-skutere, hvorvidt socialdemokraterne er blevet borgerlige - eller om det er den anden vej rundt: At Fogh efterligner Thorning.Tilbage står under alle omstændigheder, at de vil (stort set) det samme. Det gælder velfærdspolitik, udlændingepolitik, og det gælder sørme også skatten.Hvad den angår, er det i dag kun de konservative, der vil have den nedsat. Og da de intet har at skulle have sagt i regeringen, kommer det ikke til at ske. Det er Helle og Anders nemlig helt enige om.

Sponsoreret indhold