Nyheder26. september 2022

Forfærdelig bådulykke: Mindst 32 er druknet

Mindst 32 passagerer er druknet, efter en båd forliste i Karotoa-floden i Bangladesh

Mindst 32 passagerer fra en båd fyldt med hindupilgrimme er druknet i en flod i Bangladesh, skriver AFP. De fleste i båden var kvinder og børn.

Ti af de ombordværende er bjærget og indlagt.

Op mod 60 personer skal fortsat være savnet.

Båden, der var på vej til et populært tempel i et nordligt tyndtbefolket område, forliste søndag i Karotoa-floden.

Ifølge lokale politimyndigheder var der tre gange flere mennesker om bord på båden, end den havde kapacitet til

Det skete under et kraftigt regnvejr i området, hvor templet ligger.

Sponsoreret indhold