Nyheder24. juli 2023

Forbyder kønsskifteoperationer: Nu har Putin sat sin underskrift

En ny omstridt lov om kønsskifteoperationer er mandag vedtaget. Kritikere frygter det værste

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har mandag sat sin underskrift på en lov, der forbyder kønsskifteoperationer i landet.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Dermed er den omstridte lov endeligt trådt i kraft.

Tidligere på måneden - den 14. juli - blev loven enstemmigt vedtaget i det russiske parlamentets underhus, Dumaen

Personer i Rusland må nu ikke længere få udført kirurgiske kønsskifteoperationer eller modtage hormonbehandling.

Menneskerettighedsaktivister har argumenteret for, at loven strider imod retten til selvbestemmelse. Nogle af de personer, der bliver ramt af loven, frygter, at den vil føre til yderligere eksklusion og flere hadangreb.

Loven betyder blandt andet også, at tidligere indgåede ægteskaber vil blive annulleret, hvis en af partnerne har skiftet køn.

Sponsoreret indhold