”Forbrydelsen II”: Grotesk kostbar striktrøje

Forestil dig Sarah Lund i læderjakke. Nej, vel? Sarah hører hjemme i en sweater, og gør du også det, er der råd at hente. Den knaldrøde striksag, som hun har trukket over hovedet til den nye omgang af krimiserien, blev lagt på producentens Gudrun & Gudruns webshop i går aftes.
Sweateren er dyr (2250 kr.), men ikke lige så dyr som den første i "Forbrydelsen I" (2625 kr.). Og det er der en grund til.
- Den første var mønstret og i to farver, så den tog lang tid at lave. Den nye er helt rød og enklere, så derfor bliver den også lidt billigere, oplyser Gudrun Rogvadottir fra Gudrun & Gudrun.
Hun fortæller samtidig, at den nye sweater er en »ægte Sarah Lund«.
- Den første sweater var én, der allerede var designet uden tanke på Sarah, og som DR fik øje på og udvalgte på modemessen i København. Med den nye i "Forbrydelsen II" henvendte DR sig selv med en idé om, hvordan den skulle se ud. Den skulle understøtte Sarah Lunds karakter og derfor være mere enkel.
Shop Sarahs sweater HER (link fjernet)
eller vind den HER (link fjernet)