Nyheder22. november 2006

FOGHS KRISE

For bare få måneder siden blev man betragtet som temmelig utilregnelig, hvis man forsigtigt luftede muligheden for, at Helle Thorning en dag kan fravriste Anders Fogh statsministerposten. Det bliver man ikke længere. I dag står det klart for enhver, at Fogh langtfra kan vide sig sikker på at kunne fortsætte efter næste valg.
https://imgix.seoghoer.dk/media/14a293678e3a4a34ab0fb69af0dfa6fd.jpg

Ikke at den på nogen måde er hjemme for Helle - det er den langtfra. Men alt kan ske nu. Det nye i dansk politik er således, at Thorning er i offensiven, mens Anders Fogh fremstår som en ganske presset mand. Tænk bare på Venstres landsmøde i sidste weekend, der udstillede en statsminister, som på den ene side synes ude af takt med såvel sine egne partifæller som mange af vælgerne - og på den anden side ikke har nogen klar strategi for, hvordan han skal slippe ud af suppedasen.Årsagerne til statsministerens aktuelle krise er mange. Vigtigst er det måske, at Fogh er løbet ind i en regulær tillidskrise med vælgerne. Berettiget eller uberettiget breder fornemmelsen sig blandt danskerne, at vi har en statsminister, der som sit væsentligste projekt har dette ene: At blive på posten. Det samme ramte Schlüter og Nyrup, da de havde haft magten i nogle år. Danskerne sidder tilbage med en stadig stærkere opfattelse af, at vi i dag har en statsminister, som er parat til at gå på kompromis med sine egne holdninger - senest i diskussionen om brugerbetaling - hvis det blot tjener dette ene højere formål: At fastholde magten.I den forstand kan man sige, at Fogh er blevet gennemskuet. Sikkert er det i al fald, at han ikke kan vinde det næste folketingsvalg med den samme strategi, som han vandt de to seneste med - nemlig ved at placere sig på midten. For den position har Helle Thorning ganske listigt snuppet fra ham. Hun - og ikke Fogh - fremstår i dag i vælgernes bevidsthed som den bedste til at tage vare på velfærdsstaten.Det er yderst problematisk for Fogh. Derfor er han nødt til at opfinde et nyt projekt. Og det skal være et andet end blot at ville blive siddende

Sponsoreret indhold