Nyheder14. juni 2024

Føtex åbner helt ny butik: Ingen kasseassistenter

Til oktober åbner en helt ny Føtex, som vil blive uden mennesker bag kassen
Den kommende Føtex Go er døgnåben og for at få adgang til butikken, skal man som kunde scanne sit betalingskort i indgangen.  
Den kommende Føtex Go er døgnåben og for at få adgang til butikken, skal man som kunde scanne sit betalingskort i indgangen.
 Foto: Salling Group

Føtex åbner til efteråret en helt ny butik, der bliver uden kasseassistenter.

Det meddeler Føtex i en pressemeddelelse fredag.

Butikken, der har fået navnet Føtex Go, vil gøre brug af ny teknologi, som ved hjælp af kameraer i loftet scanner de varer, som kunden lægger i sin kurv.

For at komme ind i butikken skal kunden blot scanne sit betalingskort, og derefter kan kunden frit forlade butikken med sine varer.

Hvis man ønsker at købe alkohol eller andre varer med aldersbegrænsning, foregår det i et separat område af butikken, hvor man skal scanne sit MitID for at få adgang.

Føtex Go vil være åben døgnet rundt, og den første åbning sker i Aarhus til oktober.

Selvom konceptet allerede findes i udlandet, så vil dagligvarebutikken være den første af sin slags på det danske marked.

Sponsoreret indhold