Første sangerinde er klar til "Toppen af Poppen"

Foto: PR

Burhan G og Michael Falch var de første to deltagere til den nye sæson af "Toppen af Poppen", der blev afsløret. 
Og nu melder den første kvinde sig under fanerne i TV 2s populære sangprogram. 
 
Det er sangerinden Dorthe Gerlach, der har haft stort succes med bandet Hush, der skal være med. 
 
Den kønne sangerinde ved da også godt, hvorfor hun sagde ja til at være med i programmet. 
- Fordi jeg er fan. Omdrejningspunktet i programmet er musikken, historierne bag og dét der sker, når alle deler noget af sig selv. På den måde handler det om at stemme hinanden ind, ikke om at stemme hinanden ud, og det kan jeg godt lide, fortæller hun. 
 
Sammen med Hush har hun lavet hits som "A lifetime" og "If you go breaking my heart", men hun har også udgivet musik som solosangerinde. Men selvom hun har masser af sange i bagkataloget, så har hun ikke kunnet regne ud, hvilke af hendes sange de andre deltagere har valgt at synge.
 
- Jeg har brugt en masse krudt på at forsøge at gætte, hvilke af mine sange de andre ville vælge… men det er umuligt. Så nu tænker jeg mest på madpakker, fornuftigt fodtøj og den slags, og ellers satser jeg på at komme totalt mentalt uforberedt. Uanset hvad er jeg glad på mine sanges vegne, fordi de får lov at få nyt liv i hænderne på så forskellige, musikalsk stærke personligheder, fortæller hun.
 
Den nye sæson af "Toppen af Poppen" får premiere på TV 2 til efteråret. 
Du kan høre debutalbummet fra Hush, der udkom i 2004, herunder

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close