Nyheder31. juli 2022

Flystyrt på Als: To lokale mænd kommet til skade

Der var snak om to lokale mænd, der kom til skade i gårsdagens flystyrt på Als
Der er tale om to lokale mænd, der var inblandet i flystyrtet i går. 
Der er tale om to lokale mænd, der var inblandet i flystyrtet i går.
 Foto: Pressefotos.dk

Et mindre fly med to personer om bord styrtede lørdag eftermiddag ned ved Nordborg på Als.

Der er ingen dræbte, men to personer er tilskadekomne, lyder det fra Syd- og Sønderjyllands Politi, der modtog anmeldelsen klokken 12.51.

De to personer, der kom til skade, var piloten og en passager på flyet, oplyser vagtchefen hos politiet.

Vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi oplyse til Ritzau, at der er tale om to mænd på 64 og 62 år, der begge kommer fra lokalområdet.

Det er endnu uvist, hvor flyet kom fra, eller hvad der forårsagede ulykken. De tekniske undersøgelser er fortsat i gang.

Måtte hjælpes ud

Uheldet med det topersoners fly fandt sted ved Pøl Flyveplads nær Nordborg.

Bo Olesen, der er indsatsleder ved Sønderborg Brand og Redning, oplyser til det regionale medie JydskeVestkysten, at den ene af de to personer måtte hjælpes ud af flyet.

Den anden person kunne selv forlade det lille rød/hvide fly, der fremstår totalskadet på et foto i avisen.

De to personer blev begge bragt til hospitalet med ambulance, oplyser Bo Olesen.

Sponsoreret indhold