Nyheder5. maj 2022

Fly vendte om: Pilot manglede ”kørekortet”

Flyet nåede ikke langt ind over Irland, før det måtte vende om
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/colourbox31161604.jpg
 Foto: Colourbox

Der er ikke meget værre end at sætte sig på et fly, der er forsinket.

Ikke desto mindre var det, hvad næsten 300 passagerer endte med at være, da et fly fra Virgin Atlantic på vej til New York måtte vende om kun 40 minutter, efter det lettede fra Heathrow.

Årsagen var, at flyets andenpilot simpelthen manglede at færdiggøre sin uddannelse til at flyve netop denne type fly, A330.

Det skriver Daily Mail.

Da flyet var over Irland, fik andenpiloten fortalt flyets førstepilot, at han faktisk manglede de sidste prøver for faktisk at få lov til at flyve en A330.

Derfor måtte førstepiloten vende “skuden” og lande i Heathrow igen for at få en mere kvalificeret andenpilot i cockpittet.

Dermed endte de næsten 300 passagerer med at blive næsten tre timer forsinket i flyvningen til New York – og det var ikke noget, der ligefrem gjorde dem i godt humør.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/flightradar.jpg
 Skærmdump: Flightradar24.com

Flyet nåede ikke langt ind over Irland, før det måtte vende om. Skærmdump: Flightradar24.com

De blev fortalt, at forsinkelsen i første omgang skyldtes en rotorfejl og startede med at undskylde. Samtidig forsikrede de passagererne om, at sikkerheden ikke var blevet komplimenteret, idet begge piloter havde licens til at betjene flyet.

Det vidste sig ikke at være rigtigt, da andenpiloten manglede den sidste test med en underviser for at kunne flyve flyet under Virgin Atlantics retningslinjer.

En kilde fortæller til britiske The Sun, at stemningen i cockpittet på vej tilbage til Heathrow var meget anspændt.

– Stemningen var så anspændt, at du kunne have skåret den i skiver med kniv. Flyet nåede helt til Irland, og først der fandt de ud af, at piloten stadig var i træning.

– Kaptajnen havde ikke andet valg end at flyve tilbage til Heathrow for at finde en mere erfaren pilot. Det var pinligt for alle, og passagererne var rasende.

Til Daily Mail fortæller Virgin Atlantic, at flyet var nødt til at vende om.

“Andenpiloten blev erstattet med en ny pilot for at sikre fuld overensstemmelse med Virgin Atlantics protokoller, som overgår industriens standarder.”

Andenpilotens opgave var blandt andet at stå for sikkerheden ombord på flyet.

Sponsoreret indhold