Et fly med USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, om bord har onsdag været nødsaget til en foretage en nødlanding i Storbritannien.
Det skyldes en revne i luftfartøjets forrude, skriver en talsmand for Pentagon på det sociale medie X.
Alle passagerer på flyet er i sikkerhed, lyder det.
Den amerikanske forsvarsminister var på vej tilbage til USA efter et Nato-møde i Bruxelles.
Her har blandt andet krigen mellem Ukraine og Rusland været på dagsordenen, hvor Pete Hegseth varslede omkostninger for Rusland, hvis landet ikke slutter fred med Ukraine.
- Hvis krigen ikke slutter. Hvis der ikke er en vej til fred på kort sigt, så er USA sammen med de allierede klar til at tage de nødvendige skridt til at påføre Rusland omkostninger for landets fortsatte aggression, sagde Pete Hegseth onsdag under mødet.