Nyheder12. juli 2011

Flotte Fyr sælger sin krop igen

Den populære charmør fra Sommer i Sunny Beach har planer om at få endnu en reklametatovering til samlingen
https://imgix.seoghoer.dk/media/0d9cf4ca971246d88a13f375a09efd9e.jpg
 Foto: All Over

Der er godt nyt til dem, som gennem første sæson af Sommer i Sunny Beach udviklede en kærlighed til Flotte Fyr og hans ranglede kropscharme og tilhørende reklametatos.

Tv-darlingen, som, når festsæsonen i Bulgarien er overstået, lyder navnet Mark Hansen, har nemlig store planer om at udvide samlingen af blækpromotion.

- Der er planer om en ny tatovering i år. Så det glæder jeg mig til. Tatoveringen skal være på venstre overarm, og det skal være en viking, der står med en kande i hånden, siger Flotte Fyr til Ekstra Bladet.

Jeg drikker det hele op

Den flothårede bartender var i første sæson af det populære TV-program mere kendt for sin besættelse af sine lokker end sin økonomiske sans, og han får da også blækket på overarmen betalt af diskotek Den Glade Viking, der er centrum for galskaben i Sunny Beach-programmerne.

Sommer i Sunny Beach Sæson 2 bliver skudt i gang til efteråret, og selv om Flotte Fyr har opnået noget nær kultstatus, har han hverken fået lønforhøjelse eller forfremmelse. Til gengæld er han klar til at feste!

- Jeg sidder stadig på den faste løn, og jeg drikker stadig det hele op, fortæller Flotte Fyr.

Læs også: Flotte fyr dropper tøserne

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/e3876d0688cb4ee390bded345256cecb.jpg


Det er ikke første gang, Flotte Fyr får en tatovering af Den Glade Viking (Foto: All Over)





Sponsoreret indhold