Flødebollekonge køber Michael Laudrups hus til 34 millioner kroner

Foto: All Over

Hvis du har købt Spangsberg Flødeboller, har du været med til at finansiere Michael Spangsbergs køb af Michael Laudrups strandvejsvilla.

– Det er en drøm, som går i opfyldelse. Jeg elsker vand, og det er ren terapi at sidde og dyppe fødderne i Øresund, fortæller Michael Spangsberg, der har tre voksne børn, som alle er flyttet hjemmefra..

Flødebollekongen regner med, at han og hustruen Linda flytter ind i deres 426 kvadratmeter store hjem i løbet af foråret.

– Huset er virkelig velholdt, men vi skal lige have malet i farver, der passer til os, siger en glad Michael Spangsberg.

Den 61-årige slikmager er god for omkring 180 millioner kr. – penge, han blandt andet har tjent på hundeprutter, holdkæft- bolsjer, BonBon-Land og flødeboller.

Ejendommen, som Michael Spangsberg har købt, ligger på en grund, som blev udstykket fra Michael og Siw Laudrups tidligere hjem. Siw og Michael Laudrup havde håbet at kunne sælge til 39 mio. kr. – men fik ”kun” 34 mio. kr. for ejendommen i Vedbæk. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close