Nyheder6 timer siden

Flere Sankthans-arrangementer aflyst efter regnfuldt sommervejr

Der er optræk til uvejr flere steder mandag, og derfor er flere Sankthans-arrangementer nu blevet aflyst
Flere steder er Sankthans-fejringen blevet aflyst på grund af det regnfulde og blæsende vejr.
Flere steder er Sankthans-fejringen blevet aflyst på grund af det regnfulde og blæsende vejr.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Flere steder er Sankthans-arrangementer blevet aflyst.

Det sker, fordi der er optræk til uvejr på grund af det regnfulde sommervejr mandag.

Blandt andet er der udsigt til kraftig vind, regn og haglbyger, og det får nu flere kommuner til at aflyse Sankthans-bålet i Hovedstadsområdet.

Det skriver TV 2 Kosmopol.

I Ishøj har kommunen taget konsekvensen af det regnfulde sommervejr og har aflyst dagens festligheder. Det skyldes, at der hverken kan sættes en scene op eller tændes bål.

Der er aflyst Sankthans-bål i Ølstykke, Hornbæk, Jyllinge, Dragør, Espergærde og Tisvildeleje ifølge TV 2 Kosmopol.

Sponsoreret indhold