Fissan: Går fri i sag om voldtægt

"Er så glad forstår i slet ikk, står i lufthavnen med musik i ørene og danser, folk tror jeg er helt væk jo!!".
Sådan skrev "Fissan" med det borgerlige navn Jesper Schumann kort tid efter han fik at vide, at voldtægts-sagen mod ham er droppet.
Læs også: Fissan anholdt for voldtægt
Den 24-årige deltager i programmet "Kongerne af Rømø" blev natten til tirsdag den 14. juli anholdt, fordi en pige, han havde taget med hjem, havde anmeldt ham for voldtægt.
TV-holdet bag programmet overvåger reality-deltagernes sommerhus døgnet rundt, og SBS-TV overgav omgående optagelserne til politiet. Informationchef Jesper Jürgensen fastholdt, at der var tale om frivillig sex og ikke voldtægt.
Læs også: Robinson-Tina bortvist fra Rømø
Efter politiet har efterforsket sagen, må de give informationschefen ret.
I dag kan Jesper så ånde lettet op, da alle anklager er frafaldet.
- Jeg er så glad og lettet. Nu skal jeg bare hjem til min familie og venner og have en rigtig god weekend, siger han til seoghør.dk.
Pigen er nu sigtet for falsk anmeldelse.