Fireårig pige fandt sin mor død og foretog hjerteskærende opkald til sin far: - Mor sover, og jeg kan ikke vække hende
Få dage inde i 2022 blev en familie fra Cardiff, Wales ramt af en frygtelig tragedie.
En fireårig pige, Miley, fandt sin mor i, hvad hun troede, var en dyb søvn om morgenen 3. januar.
Men virkeligheden var langt værre. Moren, 23-årige Beckka Hull, havde formentlig haft et epilepsianfald og var livløs.
Artiklen fortsætter under billedet...
23-årige Beckka Hull boede alene med sin fireårige datter Miley. Foto: Rachael Hull
Det skriver WalesOnline.
Miley forsøgte at vække sin mor, men måtte give op.
Hun fik i stedet fat i morens telefon, hvorfra hun facetimede sin far, Ethan.
- Far, mor sover, og jeg kan ikke vække hende, lød de hjerteskærende ord fra Miley angiveligt.
Da faren forstod, hvad der foregik, hastede han hjem til familiens hus sammen med sin nye kæreste. De ringede efter en ambulance på vejen.
Da parret ankom gav de førstehjælp til livløse Beckka, men det lykkedes ikke at få hende til at trække vejret.
Kort efter ankom paramedicinerne, men heller ikke de havde held med at vække Beckka tilbage til livet.
Meldingen var, at Beckka var død lang tid før, nogen fandt hende.
Beckkas mor, Rachael Hull, fik de tragiske nyheder senere samme morgen.
- Det er et forfærdeligt tab. Og det er forfærdeligt at tænke på, at mit barnebarn på bare fire år måtte lave opkaldet til sin far. Og han prøvede at hjælpe hende, men han kunne ikke. Det er forfærdeligt, siger Rachael Hull.
Det er endnu ikke bekræftet, at det rent faktisk var et epilepsianfald, der var skyld i det pludselige dødsfald. Men det er den mest sansynlige årsag, oplyser moren.
- Vi tror ikke, at Beckka fik leveret sin medicin den weekend. Der var også problemer med leveringen weekenden før. Så det kan have været årsagen. Ind til videre fortæller jeg mig selv, at det var epilepsien, der tog min datter, siger Rachael Hull.