Nyheder23. december 2008

Finn Nørbygaard: Julen er reddet

Salget af familiens Mercedes har sikret, at der er kommet lidt kontanter på kontoen
Finn og Hanne Nørbygaard har igen grund til at smile - julen er da i alle tilfælde reddet
Finn og Hanne Nørbygaard har igen grund til at smile - julen er da i alle tilfælde reddet
 Foto: All Over

Den sidste måneds tid har ikke været nem for familien Nørbygaard. Finns jongleren med millionerne, ikke mindst i det fallerede IT Factory, har kostet entertaineren tæt på 250 mio. kroner, så både sommerhusene i Spanien og på Samsø, luksusvillaen i Holte og limousinen er blevet sat til salg.

Men nu lysner det lidt. Og lidt er trods alt så meget, at julen - det er det næste par dage - er reddet.
Nørbygaard har fået solgt sin Mercedes 500 CLS.

- Køberen er lige kørt af sted med den efter at have afleveret en banknoteret check. Det rører mig ikke at sige farvel. Det er jo bare et køretøj, siger Hanne Nørbygaard til Ekstra Bladet.

Grunden til, at der grædes tørre tårer hos familien Nørbygaard, er nok, at salget betyder, at der kan sættes 630.000 kroner ind på den ellers slunkne bankkonto. Så nu bliver der nok også råd til både and og risalamande i Holte.

Sponsoreret indhold