Nyheder21. marts 2009

Finn Nørbygaard: Det er Arnolds skyld

Schwarzenegger anbefalede Stein Bagger at kaste sig over den forgyldte it-branche
Af af
Nørbygaard er ikke bange for at give Arnold Schwarzenegger skylden for sit økonomiske uføre
Nørbygaard er ikke bange for at give Arnold Schwarzenegger skylden for sit økonomiske uføre
 Foto: Claus Poulsen og All Over

Hvis det ikke lige var, fordi Stein Bagger og Arnold Schwarzenegger var stødt ind i hinanden ved et boksestævne, hvor guvernøren og filmstjernen Arnold opfordrede Stein til at satse på it-branchen, havde IT Factory-skandalen aldrig fået lov at rulle.

- Du skulle tage at droppe bodybuilding og koncentrere dig om it - det er der, pengene er, sagde Arnold til Stein. I hvert fald hvis man skal tro komikeren og gestaltterapeuten Finn Nørbygård, som i sidste uge underholdt om finansskandalen ved et foredrag afholdt af Virum-Sorgenfri Håndboldklub.

Finn investerede sin opsparing på 2½ millioner kroner i IT Factory-aktier, hvorefter formuen voksede til en lille milliard. Men da Stein Bagger i december blev afsløret, og IT Factory viste sig at være et kæmpe fatamorgana, var alle pengene væk.

- Jeg havde ellers så småt indstillet mig på, at nu var mine børns fremtid sikret. Og børnebørnenes. Og oldebørnenes. Nu er jeg begyndt at læse tilbudsaviser, og jeg har også måttet sælge min Mercedes.

Sponsoreret indhold