Nyheder 30. januar 2003

FINE FORNEMMELSER

Ganske forunderlig er den i virkeligheden – den forvandling, som håndboldsporten har gennemgået på det seneste – ikke spillet som sådan, men interessen omkring det. Det er ikke mange år siden, det nærmest var umuligt at finde en sponsor til det danske kvindelandshold. Ja, man overvejede ligefrem, hvorvidt det overhovedet var værd at have et landshold. Også mændene har været nede i en bølgedal, hvor ingen rigtig orkede at se herrerne spille. Man kan roligt sige, at det nu alt sammen er fortid. Dansk håndbold oplever i disse år en succes uden lige.

Det gælder på banen (takket være godt spil), men det gælder også i medierne, hvor spillerne bliver båret frem på hænder. Håndbold er vel i dag en større TV-sport end fodbold. Det skal spillerne være glade for. Sandheden er, at uden medierne ville dansk håndbold være, hvad håndbold er i udlandet: En yderst marginal sport. Bare se på de gabende tomme stolerækker ved nærmest enhver håndboldkamp i udlandet. På den baggrund kan det undre, at spillerne (eller er det mon deres bagmænd?) fører sig så uendelig mimoseagtigt frem, når medierne blot passer deres arbejde. Der er masse af eksempler: Håndboldpiger, som gladeligt optræder i diverse pin- up-kalendere, men som står fuldstændig af, når pressen formaster sig til at interessere sig for spillernes liv uden for banen, eller når herretræner Torben Winther geråder ud i et raseriudbrud, blot fordi en TV2-journalist stiller et par (af de i øvrigt alt for få) kritiske spørgsmål. Helt ærligt, Winther: Glemmer du ikke lige, at journalisterne spørger på danskernes vegne - de danskere, som jo dybest set er grundlaget for hele landsholdets succes? For nu at sige det lige ud: Må vi ikke nok bede om lidt færre stjernenykker?

Sponsoreret indhold