Nyheder22. januar 2019

Samleje, onani og oralsex: Filmede porno foran fyldt metro

Det gik i den grad hedt for sig, da tre mænd optog en pornofilm foran en fyldt togvogn. To af mændene er tiltalt for uanstændig offentlig adfærd
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/metromaend.jpg
 Foto: iStockphoto

Der var ikke skyggen af blufærdig at spore, da tre mænd gav sig ud i et orgie i Londons metro sidste år.

Og det var chokerede medpassagerer, der bagefter kunne berette, at de tre mænd både havde haft samleje, oralsex og onanerede på hinanden, mens en fjerde mand filmede hele seancen.

Måske ville de fleste vente, til man var bag soveværelsets fire vægge med at kaste sig ud i et sådan orgie, men ikke de tre britiske mænd - de havde nemlig en anden dagsorden.

De tre britiske mænd blev anholdt og tiltalt for uanstændig offentlig adfærd. Både 24-årige Nicholas Mullan og 35-årige George Mason har erklæret sig skyldige i tiltalen og tilstod i retten, at de havde opført sig upassende offentligt, da de dyrkede sex i metoren, mens togvognen var fyldt med andre passagerer.

Senere er det kommet frem, at den 35-årige George Mason i virkeligheden er en homoseksuel pornoskuespiller og går ifølge Out.com under navnet HungYoungBrit.

De tre mænd filmede angiveligt sexscenen til den 35-åriges hjemmeside. Det skriver The New York Post.

Nicholas Mullan er Geroge Masons kæreste, men det ikke har været muligt for politiet at identificere den tredje mand på grund af videoens ringe kvalitet.

På den 35-åriges hjemmeside, hvor seancen kan ses, beskriver han pornoen som 'fuldent live-sex foran almindelige passagerer på metrotog... Og der er masser af normale mennesker, der ser mistroisk på', står der.

I retten, da de to pornoskuespillere erklærede sig skyldige, forklarede anklager Victoria Murphy ifølge The Sun:

- Det her er en sag om uanstændig opførsel i metroen i London. Videoen viste, at de havde samleje, oralsex og onanerede på hinanden blandt andre passagerer i metroen.

Videoen kom i politiets søgelys, da den ramte de sociale medier, hvorefter en mand valgte at anmelde de tre mænd for den vulgære episode.

1. februar vil de to mænd modtage deres straf for episoden.

Sponsoreret indhold