Nyheder 4. november 2017

Skulle bare købe smøger: Fie Laursen slået ned

Bloggeren Fie Laursen er blevet slået ned, da hun var ude for at købe cigaretter
(Foto: Fielaursen.dk)

Fie Laursen er blevet slået ned. 

Det fortæller hun i en ny video på YouTube, hvor hun viser det blå øje frem, som hun fik, da hun blev slået ned.

Overfaldet skete i går, da hun var ude for at købe cigaretter. 

- Jeg blev ikke gennemsmadret eller sparket til, eller kom ud for et eller andet sindssygt overfald. Jeg kom bare ud for det her slag og deres sygt krænkende ord, fortæller Fie i sin video. 

SE og HØR har været i kontakt med Fie Laursen, der bekræfter episoden.

Hun har dog ikke lyst til at stille op til et interview, men skriver i en SMS, at hun er taget hjem til sine forældre for at slappe af og komme sig efter overfaldet. 

I en SMS fortæller Fie også, at hun har tænkt sig at melde overfaldet til politiet.

"Det skete tæt på min lejlighed. Skulle ned og købe smøger. Jeg har fået at vide, jeg skal skrive en anmeldelse på politiets hjemmeside, så det gør jeg i dag med mine forældre. Men jeg er heldig, da der ligger en parkeringskælder tæt på, som jeg håber har et kamera ud til vejen. Alt i alt, er jeg bare i chok og føler jeg er bange i min egen by og lejlighed", skriver Fie i en SMS til SE og HØR. 

Du kan se Fies video herunder

Artiklen fortsætter efter videoen

Fie Laursen er langt fra den første realitystjerne, der har oplevet at blive slået ned. 

Tidligere har "Paradise Hotel"-deltageren Nicolai Schwartz oplevet at blive slået ned i byen.

- Der kommer så en mand cyklende og slår mig ned bagfra, fordi han vil have min telefon. Vi falder begge til jorden og han får fat i min telefon, og løber så afsted over mod H.C. Ørstedsparken. Jeg løber efter ham og får fat i ham, hvorefter han så slår mig ned igen og løber væk med min mobil, forklarede Nicolai til SE og HØR kort tid efter overfaldet, der fandt sted i 2012.  Heller ikke en af Danmarks allerstørste realitystjerner, Gustav Salinas, har kunnet se sig fri.    I 2013 blev han overfaldet med en flaske.     Overfaldet skete en lørdag morgen i Bernstoffsgade i det indre København. Gustav havde fuldt en ven til toget, da en fyr spørger, om han må tage et billede af ham:   - Og da den ene havde fået sit billede, og jeg vendte mig om, fik jeg en flaske lige i hovedet, fortalte Gustav til HER&NU, dagen efter overfaldet.

Se flere billeder af Fie Laursen i galleriet herunder

Fie Laursen LDN

Sponsoreret indhold