Nyheder10. november 2011

Fetterlein snyder TV2-vært for 90.000 kr.

Camilla Nørgaard står tilbage med kæmpegæld efter Frederiks misbrug af hendes kreditkort
Frederik Fetterlein har snydt og bedraget sig gennem livet, og listen af ofre for hans svindel er lang. Camilla Nørgaard er en af dem
Frederik Fetterlein har snydt og bedraget sig gennem livet, og listen af ofre for hans svindel er lang. Camilla Nørgaard er en af dem
 Foto: All Over

Det hele startede med, at TV2 Sporten-vært Camilla Nørgaard skulle skrive Frederik Fetterleins biografi. Men det der begyndte som en god idé mellem 2 venner, er nu endt i en bitter sag om svindel og bedrag.

- Da jeg sagde ja til at skrive bogen om Frederik, havde jeg aldrig i mit liv forestillet mig, at det skulle koste mig så dyrt, siger Camilla Nørgaard til SE og HØR.

"Kan du ikke lægge ud?"

Hun var indtil starten af i år i gang med at skrive bogen "Forført" om tennisspilleren. Aftalen var, at Fetterlein fik 100.000 kr. i forskud af forlaget og så skulle udbetale 50.000 kr. i løn til Camilla.

Læs også: Fetterlein løj sig syg

Bogprojektet skulle skydes i gang med en researchtur til udlandet, men så begynder det at gå skævt.

- Frederik ringer til mig, da jeg er på arbejde og har travlt. Han fortæller, at han har mistet sin jakke og dermed alle sine kreditkort i byen, så han kan ikke købe flybilletter til os. Jeg forklarer, at jeg ikke kan komme til en computer lige nu, så han foreslår, at han bare kan bestille flybilletterne med mine kreditkort-informationer. Jeg når lige kort at tænke "Er det dumt?", men vi er jo gode venner, så jeg slår tanken hen, siger den 33-årige sportsvært.

Lænser hendes konto

Det bliver til arbejdsture til både Paris og Monte Carlo, hvor Camilla lægger ud for alt.

- Da jeg kommer hjem, er der trukket 20.000 kr. (yderligere, red.) på min konto for lejlighed og billeje - penge, jeg ikke selv har brugt. Jeg ringer til Frederik, som forklarer, at han har prøvet det før, og at det bare er en fejl, fortæller Camilla.

Læs også: Har knaldet til højre og venstre
Men det er ikke en fejl. Da Camilla skal have pengene for reseach-udlægget tilbage fra forlaget, får hun at vide, at Fetterlein allerede har afleveret bilag for 30.000 kr. Derfor kan de ikke også udbetale penge til Camilla Nørgaard.

Kæmpegæld

Fetterlein fortsætter derefter med at hæve penge på hendes kort, og nu står Camilla Nørgaard med en gæld på hele 90.000 kroner. Og bogen? Den blev skrevet af en anden...

Læs resten af den vanvittige historie i morgen i SE og HØR, hvor du også kan se, hvad Frederik Fetterlein siger om sin svindel mod veninden.








Sponsoreret indhold