Nyheder12. december 2012

Fetterlein lettet: Ingen fare for nøgenbilleder

Playboy'en fik stjålet sin telefon, men der er intet frækt at komme efter, påstår han
Charmetrolden Frederik Fetterlein er ved at komme sig efter det ubehagelige identitetstyveri
Charmetrolden Frederik Fetterlein er ved at komme sig efter det ubehagelige identitetstyveri
 Foto: Thomas Laursen



I går, tirsdag, kunne seoghør.dk fortælle, hvordan tennischarmør og TV-star Fredrick Fetterlein for nyligt måtte undskylde overfor vennerne på Facebook efter, at en tyv havde nappet hans telefon, udgivet sig for at være ham og sendt bizarre sviner-beskeder rundt til venner og bekendte.

Fetterlein: Jeg er blevet misbrugt

Udover de fjendtlige beskeder, som nu har gjort playboy'en upopulær, har tyven også haft fri adgang til alle scorekongens hemmelige sms'er og billeder.

Men Fetterlein er rolig - der er nemlig intet at komme efter, mener Fredrick, som dog ikke kan huske præcist, hvad han har haft liggende på sin telefon.

- Jeg har en masse ting stående, som ikke rager ham. Jeg har også billeder og så noget, griner Don Juan'en og fortsætter:

- Folk har jo nogle gange sindssyge ting på deres telefoner. Videoer og nøgenbilleder, men jeg har jo ikke noget på min telefon. Det er der ingen fare for, griner han.

Frederik Fetterlein: Kæreste med reality-godte

Til gengæld har TV-stjernen det knapt så godt med, at den falske Fetterlein har haft adgang til alle hans private sms-samtaler.

- Alle mine beskeder stod i den. Det er det, der er ubehageligt. Han har jo set alle mine beskeder.

Den falske Fetterlein er nu stoppet, og Fredrick har efterhånden fået forklaret vennerne - og damerne - at det ikke var ham, der kaldte dem for "idiot" og "spasser".



Sponsoreret indhold