Nyheder26. november 2022

Ferieø i Italien ramt af jordskred

Et jordskred ramte den italienske ø Ischia lørdag. Først lød meldinger på otte døde, men nu har Italiens indenrigsministerium rettet tallet til nul
Mindst otte er døde i et jordskred, der ramte den den italienske ø Ischia lørdag. 
Mindst otte er døde i et jordskred, der ramte den den italienske ø Ischia lørdag.
 Foto: Ritzau Scanpix

Tidligere i dag forlød det, at mindst otte er omkommet efter et jordskred i en landsby på den italienske ø Ischia lørdag.

Italiens indenrigsminister har dog nu rettet de tidligere rapporter og siger, at der ikke er bekræftede dødsfald ved et jordskred på øen Ischia.

"I øjeblikket er der ingen bekræftede dødsfald," siger indenrigsminister Matteo Piantedosi under et besøg hos redningsmandskabet på ulykkesstedet. Der var tidligere meldinger om otte omkomne og fem savnede. Det skriver AFP.

Fem personer er savnet, skriver det italienske nyhedsbureau Ansa.

En familie på fire, deriblandt en nyfødt baby, var blandt de savnede efter skredet, som skete omkring klokken 5 lørdag morgen.

En snes biler og flere huse blev dækket med vand, ler og murbrokker ved skredet i landsbyen.

Byens borgmester, Giacomo Pascale, siger, at mellem 20 og 30 familier er isoleret efter skælvet. Myndighederne har bedt alle om at holde sig inde.

Skredet, som blev udløst over landsbyen, og som nåede ned til havet, skete efter voldsomme regnskyl på øen.

Mindst en bil blev skyllet i havet. To personer blev reddet ud af den.

Ischia, som er en ø af vulkansk oprindelse, ligger i Napolibugten omkring 35 kilometer vest for Napoli. Den har omkring 60.000 indbyggere.

Sponsoreret indhold