Nyheder28. februar 2023

Farvel til store bededag

Dommen er faldet: Det er slut med store bededag. Få det store overblik over dagen i folketingssalen her
Rest in peace store bededag.
Rest in peace store bededag.
 Foto: Ritzau Scanpix

Folketinget har stemt – og der var flertal for afskaffelsen af store bededag fra næste år.

Det er nu sikkert, efter der var afstemning i folketingssalen fra klokken 13 tirsdag eftermiddag.

Danskerne havde ellers en lidt anderledes holdning til, hvordan afstemningen skulle ende.

En dugfrisk meningsmåling lavet af Epinion for DR viste nemlig, at syv ud af ti danskere ønskede store bededag bevaret som helligdag.

SVM-regeringen – som har flertallet alene – har siden 12. januar slået fast gang på gang, at afskaffelsen var den bedste mulighed for at kunne få finansieret eksempelvis nogle af de forsvarsløfter, vi i Danmark gerne vil overholde.

Og nu er virkeligheden blevet sådan.

Skyder på Hønge

Det første lange stykke tid gik med, at Karsten Hønge fra SF blev angrebet fra adskillige sider i folketinget.

Karsten Hønge er politisk ordfører for SF.
Karsten Hønge er politisk ordfører for SF.
 Foto: Ritzau Scanpix

Blandt andet Enhedslistens Pelle Dragsted, Alternativets Franciska Rosenkilde og Nye Borgerliges nye formand, Lars Boje Mathiesen, havde alle medbragt deres spyd og spiddede i flæng Karsten Hønge.

Det gjorde de, fordi SF mandag meldte ud – sammen med Liberal Alliance – at de ikke ville lægge deres mandater til en folkeafstemning om afskaffelsen af store bededag.

Hvis hele oppositionen gik sammen for en folkeafstemning, ville de have nok mandater til at lave en folkeafstemning.

Men det var kun Enhedslisten, DF, Nye Borgerlige og Alternativet, der var klar på at bruge deres mandater aktivt i debatten – og de tæller kun 26 mandater tilsammen.

Hvis SF var med, ville de komme op på 41. Sammen med Liberal Alliance ville tallet hedde 55.

Derfor ville det kræve endnu et parti – Konservative eksempelvis med sine ti mandater, eller Danmarksdemokraterne med sine 14 mandater – før det kunne blive en realitet.

En opposition i krig

Hønge blev hængt til tørre efter en voldsom omgang hård kuling fra øst, vest, syd og nord.

Den næste i rækken til at stå på mål for sin politiske gøren og laden i hele store bededags-diskussionen var Danmarksdemokraternes moder, Inger Støjberg.

Inger Støjberg dannede Danmarksdemokraterne i 2022. Partiet fik 14 mandater ved seneste folketingsvalg.
Inger Støjberg dannede Danmarksdemokraterne i 2022. Partiet fik 14 mandater ved seneste folketingsvalg.
 Foto: Ritzau Scanpix

Hun mente, SVM-regeringen ikke har været god nok til at lytte til den kritik, der har været under behandlingen af lovforslaget fra januar måned om store bededag.

Selv har Danmarksdemokraterne meldt ud, at de ikke vil stå i vejen for en folkeafstemning.

Det kan klinge hult, når Danmarksdemokraterne ikke selv har været aktiv i foretaget om at få folkeafstemningen på benene – hvilket Inger Støjberg også ændrede i salen.

Efter længere tids grilning på talerstolen, gik Inger Støjberg med til at bakke op om en folkeafstemning.

Det hyldede Mai Villadsen (EL) på Twitter.

Efter Støjberg kom Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, op og skulle forsvare, hvorfor hans parti ikke vil støtte op om folkeafstemningen.

Her var argumenterne fra blandt andet Enhedslisten, at et liberalt parti som LA burde mene, at det er liberalt at lade folket bestemme.

Her svarede Vanopslagh, at Enhedslisten ikke skal lære ham, hvad der er liberalt, og hvad der ikke er.

Samtidig afviste han blankt, at LA vil støtte en folkeafstemning.

Alex Vanopslagh overtog posten som leder af Liberal Alliance efter Anders Samuelsen.
Alex Vanopslagh overtog posten som leder af Liberal Alliance efter Anders Samuelsen.
 Foto: Ritzau Scanpix

Så blev det Pelle Dragsteds tur.

Der var ikke meget drama.

Ud over at Karsten Hønge kaldte en del af Dragsteds "åbningstale" for grov manipulation.

Venstrefløjen har officielt trådt ud på krigsstien.

Dog er det bemærkelsesværdigt, at regeringen ikke på noget tidspunkt har haft ordet efter tre timers debat.

Enhedslistens Pelle Dragsted (Ø) med underskriftsedlen om folkeafstemning under møde i Folketingssalen tirsdag den 28. februar 2023. På dagsordenen er blandt andet tredje behandling af afskaffelse af store bededag.
Enhedslistens Pelle Dragsted (Ø) med underskriftsedlen om folkeafstemning under møde i Folketingssalen tirsdag den 28. februar 2023. På dagsordenen er blandt andet tredje behandling af afskaffelse af store bededag.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Nick Zimmermann (DF) overtog talerstolen efter Pelle Dragsted.

Og der var intet at skrive hjem om.

Alternativets livskraft Torsten Gejl kom på talerstolen. Og han fremførte en lidt alternativ holdning til store bededag.

– Vi skal have store bededag hver uge, fortalte han.

Ingen havde spørgsmål til udtalelsen, og næste mand kom på.

Vi skal have store bededag hver uge.

Torsten Gejl, Alternativet

Det var Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Han var den sidste taler, før afstemningen.

Heller ikke her var der spørgsmål.

Det fungerer sådan, at de partier, der er størst, får lov til at starte med at sige noget.

Hvilket var derfor, Nye Borgerlige slutter. De har kun fire mandater.

Og når man troede, den over tre timer lange seance, kom Morten Messerschmidt ind fra højre og talte direkte fra hjertet.

Her nævnte han en masse – og også noget relevant.

Nemlig at ikke én ordfører eller minister fra regeringen kom på talerstolen.

Pelle Dragsted gik tilbage på talerstolen for at kritisere regeringen for lige netop ikke at komme op at tale.

Og så skete afstemningen.

Sponsoreret indhold