Nyheder26. januar 2022

Farvel til restriktioner: Pressemøde onsdag klokken 18.30

I et brev til Folketingets Epidemiudvalg står der, at regeringen vil fjerne restriktioner fra 1. februar
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det kan snart være slut med restriktioner.

Statsministeriet har indkaldt til til pressemøde om coronasituationen onsdag aften klokken 18.30.

Flere medier skrev allerede tirsdag, at Statsministeriet ville indkalde til pressemøde onsdag. Men nu er det altså bekræftet.

I et brev til Folketingets Epidemiudvalg fremgår det, at regeringen vil fjerne alle restriktioner fra 1. februar.

Epidemikommissionen, som rådgiver regeringen om corona, kom sent tirsdag aften med en indstilling til regeringen om, at restriktionerne ikke bør forlænges, når de udløber den 31. januar.

Det har regeringen tilsyneladende valgt at lytte til.

Samtidig har kommissionen indstillet, at corona fra 5. februar ikke længere skal betegnes som samfundskritisk.

Ifølge brevet til epidemiudvalget mener regeringen, at det allerede skal ske fra 1. februar.

Sponsoreret indhold