Nyheder2. juni 2023

Farvel til nyt komma: Dansk Sprognævn fjerner 30 år gammel anbefaling

Det er et fåtal, der har gjort brug af nyt komma, og det tager Dansk Sprognævn nu endelig konsekvensen af
Det har siden 2004 været frivilligt om man vil gøre brug af nyt komma. Anbefalingen fra Dansk Sprognævn har dog været at gøre det. Men fra slutningen af næste år, når den nye udgave af Retskrivningsordbogen udkommer, frafalder denne anbefalin
Det har siden 2004 været frivilligt om man vil gøre brug af nyt komma. Anbefalingen fra Dansk Sprognævn har dog været at gøre det. Men fra slutningen af næste år, når den nye udgave af Retskrivningsordbogen udkommer, frafalder denne anbefaling.
 Foto: Colourbox

Det er en sorgens dag for alle de danskere, der kan spotte en ledsætning i søvne og herefter undlade at sætte komma foran denne.

Disse danskere sætter det såkaldte nye komma og har i næsten 30 år været klassens duks, der retter sig efter Dansk Sprognævns anbefaling om, hvor kommaet skal sættes.

Men når den nye udgave af Retskrivningsordbogen udkommer, så bliver duksene til klassens frække elever, der går imod anbefalinger og gode råd.

Her vil anbefalingen om at sætte nyt komma frafalde. Teknisk set er det faktisk anbefalingen om at undlade at sætte startkomma, der ikke længere vil findes.

Det skriver Kristelig Dagblad.

Hvad er nyt komma?

Hovedprincippet i nyt komma er, at der som udgangspunkt ikke skal sættes komma foran ledsætninger, men kun efter.

Nyt komma benyttes generelt ikke i offentlig administration og i de trykte medier. I stedet gøres der brug af startkomma, der netop sætter komma foran ledsætninger.

Eksempler på de to kommateringsmetoder kan ses i sætningen: "Vi forventer, at det bliver regnvejr."

Her vil man med startkomma sætte komma før "at", mens man med nyt komma vil undlade det, da "at det bliver regnvejr" er en ledsætning.

Kilde: Den Store Danske

- Det vil stadig være tilladt at udelade kommaet før ledsætninger, men vi anbefaler det ikke. Vi må konstatere, at det ikke er slået igennem, siger Margrethe Heidemann, seniorforsker i Dansk Sprognævn.

Nyt komma blev indført i 1996. Med indførslen skulle der nu sættes væsentlig færre kommaer, men danskerne var ikke meget for at tage det nye komma til sig.

Derfor blev det i 2004 valgfrit, om man ville gøre brug af startkomma eller ej. Eneste regel er nu, at man skal være konsekvent med sin kommatering gennem sin tekst. Dansk Sprognævn har siden 2004 anbefalet ikke at sætte startkomma.

Dansk Sproghævn

Hos Dansk Sprognævn mener man imidlertid ikke, at anbefalingsændringen er den store nyhed. I en besked på sin hjemmeside gør institutionen det fredag klart, at man føler, at Kristelig Dagblad blæser nyheden op.

- Kristeligt Dagblad har vinklet meget markant på en temmelig beskeden justering, nemlig at Dansk Sprognævn med virkning fra den kommende udgave dropper sin anbefaling om at undlade at sætte startkomma, står der blandt andet.

Historien bliver herefter kaldt netop historie, med henvisning til at der ikke er meget aktualitet i en anbefalingsændring, når begge måder at sætte komma på også i fremtiden godtages.

Dog medgiver man, at sprognævnets komma-anbefaling i højere grad har designet sproget i stedet at følge det, hvilket ikke harmonerer med nævnets lovhjemmel.

Gør man brug af nyt komma, kan man glæde sig over, at den nye udgave af Retskrivningsordbogen først udkommer i slutningen af 2024.

Sponsoreret indhold