FARVEL REJSEHOLD

da 2,6 millioner se-ere fulgte fodboldslaget. Der er mange forklaringer på "Rejseholdet"s succes. For mig er forfatterens enestående blanding af virkelighed og fiktion en af de vigtigste. Selv om det er adskillige år siden, jeg som kriminalreporter på Fyn fulgte det rigtige rejsehold i mange sager, fornemmede jeg stadig tonen og den intense stemning fra det virkelige liv i hvert enkelt TV-afsnit. Dengang kunne journalister også komme meget tæt på rejseholdets medlemmer. Jeg har haft flere af disse lidt fandenivoldske kriminalfolk boende under opklaringen af store sager, og det eneste, der har ærgret mig lidt, er, at der i min tid ikke var nogen kvindelige betjente som i fjernsynets "Rejsehold". Hvis der havde været det, kunne jeg måske have fået nogle lige så gode solohistorier som TV-seriens journalist Trine. Vi kommer til at savne Ingrid, I.P., Fi-scher, la Cour, Ulf, Johnny, Gaby, Boysen og alle de andre, og netop derfor har SE og HØR i denne afskeds-uge lavet et gemmehæfte om "Rejseholdet". Tag det frem, når savnet bliver for stort, og tænk tilbage på et stykke dansk TV-historie og nogle skuespillere, der i halvandet år gav os nogle uforglemmelige oplevelser foran skærmen. Vær med i Rejseholds-konkurrencen og få chancen for at vinde et varigt Rejseholds-minde. God påske, og så tales vi ved i næste uge.