Annonce
Nyheder1 time siden

Far raser mod skolemad: Datter måtte spise madpakke alene i frostvejr

Nicolai Solberg er stor modstander af den nye skolemadordning. Hans datter får derfor madpakke med, men skolen tvang hende til at spise alene. Nu har skolelederen ændret holdning
Citathistorie fra TV 2 ØSTJYLLAND
10-årige Isabella Solberg måtte sidde alene og spise sin madpakke i frostvejret, fordi hun valgte skolens vegetariske madordning fra. Hendes far kalder behandlingen for rystende og mener, at datteren blev gjort "forkert" af skolen.
10-årige Isabella Solberg måtte sidde alene og spise sin madpakke i frostvejret, fordi hun valgte skolens vegetariske madordning fra. Hendes far kalder behandlingen for rystende og mener, at datteren blev gjort "forkert" af skolen.
  Foto: Pernille Olsson, TV 2 Østjylland
Annonce

Det skulle være så godt. Skolemad for 4.-6. klasse på udvalgte skoler i Randers med fokus på råvarerne og fællesskab over måltiden. Men for mindst en elev har ordningen ikke været en succes.

Det skriver TV 2 Østjylland.

10-årige Isabella Solberg er nemlig på ingen måde fan af den hovedsageligt vegetariske mad, der serveres i madordningen. Hun er i forvejen småt spisende, fordi hun får ADHD-medicin.

Derfor har faren Nicolai Solberg taget den beslutning, at datteren fremover får madpakke med i stedet.

- Men så fik hun besked om, at hun ikke måtte spise sin madpakke med de andre. Hun blev simpelthen ekskluderet og spiste alene i klasselokalet.

- Det ville hun ikke blive ved med, men fik så lov til at sidde med de andre i spisesalen, uden hun måtte spise madpakken. Den fik hun først i frostvejr ude i skolegården, da de andre var gået ud til frikvarter, forklarer Nicolai Solberg til TV 2 Østjylland.

Annonce

Den 10-årige skoleelev fik altså besked på, at hvis hun ville sidde med klassekammeraterne i spisesalen, var det uden at åbne madpakken. Den måtte hun vente med at åbne og spise, til hun kom ud i skolegården i frostvejret.

Beslutningen om at isolere datteren fra resten af klassen under måltider, er faren meget uforstående overfor.

- Det er jo rystende. Hun skal ikke gøres "forkert", fordi hun ikke vil spise den tvungne madordning. I folkeskolen går man meget op i inklusion, og der skal være plads til alle, men det var der bare ikke til Isabella, mener faren.

Annonce

Situationen, hvor datteren endte med at spise sin madpakke udenfor i frostvejr, var dråben, der fik bægeret til at flyde over for Nicolai Solberg.

- Da hun kom hjem og fortalte det, var jeg rødglødende. Det er bare ikke i orden, lyder det fra ham.

10-årige Isabella Solberg forsøgte at spise den nye skolemad i november og december som de andre elever, og forældrene pressede også på, for hun gav skolemaden en chance.

Annonce

- Vi oplevede bare mange dage, at hun kom hjem med ondt i maven og sagde, hun ikke havde fået noget at spise. Derfor tog vi beslutningen om at give hende madpakke med, siger Nicolai Solberg.

Fra 2. januar frem til 20. januar fastholdt Rismølleskolen og skoleleder Pernille Engamo, at politikken omkring skolemaden var, at elever med madpakker ikke måtte spise med de andre børn.

Annonce

Men efter Nicolai Solberg er gået videre med sine bekymringer til en politiker i byrådet og TV2 Østjylland, er holdningen nu pludselig en anden.

10-årige Isabella Solberg må spise sin madpakke med de andre i spisesalen, og skolen beklager forløbet.

- Det har aldrig nogensinde været vores intention at lukke nogle elever ude af det her fællesskab, og der har vi lavet en fejl. Vi har håndteret den her enkelte sag på en forkert måde. Det er vi kede af, og det vil jeg selvfølgelig gerne beklage, siger skoleleder på Rismølleskolen Pernille Engamo til TV 2 Østjylland.

Annonce

Pernille Engamo forklarer, at madordningen stadig er i sin spæde start, og skolen har flere procedurer, der ikke helt er styr på.

Blandt andet kravet om at ingen måtte spise en madpakke med de andre, der var en del af madordningen.

- Vi er med i en national forsøgsordning med gratis skolemad, og det er nyt for os. Vi gør os umage for at gøre det så godt som muligt.

Annonce

- Andre skoler har erfaring med, at det er en god idé at holde madpakken væk fra fællesspisningen, og det har vi haft fokus på i vores opstart, forklarer skolelederen.

Hvis andre børn ligesom Isabella Solberg fremover ønsker at spise sin madpakke sammen med sine klassekammerater i stedet for at være en del af madordningen, så er holdningen klar fra Pernille Engamo.

Annonce

- Vi går i dialog, hvis der er nogle børn, som forældrene oplever, ikke trives med det her. Og så laver vi individuelle hensyn. Der er flere elever, der nu får lov til at spise deres madpakke i spisesalen.

Kovendingen overrasker Nicolai Solberg, der i flere dage har skrevet frem og tilbage med både en af datterens lærere og skoleleder Pernille Engamo.

Annonce

Han har en mistanke til, hvad der har fået skolen til at ændre holdning til kravet om ingen madpakker i spisesalen.

- Jeg tror kun, det er sket, fordi jeg har taget fat i en politiker og i en journalist. Det er skræmmende, at man skal derud, før der sker noget. Skolen bøjer sig for at undgå larm.

Skoleleder på Rismølleskolen Pernille Engamo medgiver, at det har betydning, når en forælder ytrer sin utilfredshed så markant, som Nicolai Solberg har gjort det.

Annonce

- Det er klart, at det har betydning, når nogle forældre oplever, at vi ikke håndterer det rigtigt. Det gør det for alle de forældre, der henvender sig til mig, og det tager vi meget seriøst, siger hun.

Vil kæmpe for andre børnFor den 10-årige 4. klasses elev var de især de mange grøntsager og de vegetariske retter, der ikke tiltalte hende.

Det fortæller faren Nicolai Solberg.

Men er det ikke godt med grøntsager og fokus på sund mad?

- Jo, og jeg er heller ikke ude på at ændre maden. Isabella er bare ikke vant til den slags hjemmefra, hvor der er kød på bordet hver dag, og grøntsager er tilbehør. Vi synes, hun selv skal have lov at vælge.

Og nu har hun jo fået lov at spise sin madpakke med de andre børn, hvorfor råber du så stadig op?

- Hvad med de andre børn, der får lyst til at spise en madpakke i stedet for skolemaden? Det er ikke sikkert, de også får lov, hvis ikke forældrene tager kampen som mig. Derfor synes jeg stadig, det er vigtigt at sætte fokus på.

I Randers Kommune er det Rismølleskolen, Østervangsskolen og Vestervangsskolen, der er en del af statens forsøgsordning med skolemad.

Annonce

Sponsoreret indhold