Nyheder9. november 2021

Far i kæmpe ups: Sønnen Ruperts øje limet sammen i FIRE dage

Rupert Day var bange for, om han nogensinde kunne åbne sit øje igen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fdnc0gpxmaqglja.jpg
 Foto: Helicopter ER

En far har helt sikkert lært en vigtig lektie: Opbevar IKKE superlim og øjendråber tæt ved hinanden.

Ved en fejl fik faren nemlig fingrene i limen, som han i god tro hældte i det ene øje på sin niårige søn, Rupert Day.

Drengen fra Thirsk, England, fik derfor uheldigvis limet det ene øje sammen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/fdnc0grwqaigg0b.jpg
 Foto: Helicopter ER

Paramedicinerne fik skyldet Rupert Days øje, inden han blev hentet af en ambulance. (Foto: Helicopter ER)

- Jeg var bekymret for, om mit øje ville åbne igen, siger den niårige til Yorkshire Air Ambulance.

Opdagede frygtelig fejl

Rupert Day havde fået behandling med øjendråber i to dage, da uheldet var ude i februar i år.

- Rupert havde kradset i sit øje nogle få dage inden, og vi ville give ham noget øjencreme. Jeg skulle til at putte det ind, da det gik op for mig, at jeg i stedet havde brugt superlim, fortæller Ruperts far, Kevin Day.

- Jeg ringede 999 (svarede til 112, red.), som rådgav os til at skylle det, og de sagde, at en ambulance var på vej. Jeg havde ikke forventet en luftambulance, fortsætter Kevin Day.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/rupert.png
 Foto: Yorkshire Air Ambulance

Heldigvis skete der ikke noget med Rupert Days øje! (Foto: Yorkshire Air Ambulance)

Den lille familie bor tæt på en luftbase, så derfor var det en redningshelikopter, der kom den niårige til undsætning.

Frygtede det værste

Et hold paramedicinere fik badet Rupert Days øje og sørget for, at han fik noget smertelindrende, indtil en almindelig ambulance på fire hjul kunne komme og hente ham til hospitalet.

- Jeg havde en kæmpe frygt for, at jeg havde gjort min søn blind og ødelagt hans liv, siger Kevin Day.

Rupert Day fik da heller ikke synet tilbage med det samme - heller ikke efter, at han havde været indlagt på hospitalet i nogle timer.

Der gik hele fire uhyggelige dage, før han kunne åbne sit øje igen.

Der stod det klar, at han slap med forskrækkelsen, for der var ikke gået lim i selve øjet, og hans syn havde det ganske fint.

Sponsoreret indhold