Nyheder17 timer siden (opd. 17 timer siden)
Fanget kat blev reddet med fjernstyret bil
Den fjernstyrede bil var så effektiv, at redningscenteret har planer om at indkøbe flere biler
Af Ritzau

Katten på billedet har ikke noget med sagen at gøre og har - så vidt SE og HØR er orienteret - ikke været i fare.
Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau ScanpixAnnonce
Dyrereddere fra den amerikanske delstat New York måtte gøre brug af en fjernstyret legetøjsbil for at redde en killing i nød.
Det skriver nyhedsbureauet UPI.
Killingen var kravlet ind i et afløbsrør, der var åbent i begge ender.
Men den kunne ikke finde ud igen.
Røret var for småt til, at redderne kunne kravle ind og hente katten.
De hentede i stedet en fjernstyret legetøjsbil, som de brugte til at skubbe katten ud af rørets anden åbning.
Redningsplanen var perfekt, siger en talsperson fra Strong Island Animal Rescue League.
Den fjernstyrede bil var så effektiv, at redningscenteret har planer om at indkøbe flere biler.