Nyheder21. juli 2019

Fanget 32 meter over jorden: Danmarks største rutsjebane gik i stå

Danmarks største rutsjebane gik i stå, imens der sad gæster i den
https://imgix.seoghoer.dk/foto_1_til_magisk_halloween_faar_danmarks_stoerste_rutschebane_piraten_selskab_af_et_syv_meter_hoejt_skelet_djurs_sommerland.jpg
 Foto: Djurs Sommerland

Danmarks største rutsjebane gik i stå, imens der var gæster i den.

Piraten i Djurs Sommerland fungerede i går ikke lige efter planen, da den stoppede i 32 meters højde.

Den administrerende direktør i Djurs Sommerland, Henrik B. Nielsen, vidste efterfølgende ikke, hvad der gik galt.

Det fortalte han til Ekstra Bladet.

- Lige nu ved vi ikke rigtig, hvad der er gået galt. Vi har fået gæsterne ud af Piraten, og så skal vi have fundet ud af, hvorfor den er stoppet, sagde Henrik B. Nielsen.

Ifølge den administrerende direktør, så tog det noget tid at tage gæsterne ud af selve forlystelsen, da man kun kunne tage to ud ad gangen.

- Vi tager dem jo ud to og to, så der er nogle, der ikke har siddet der så længe, og så er der nogle, der har siddet der lidt længere tid, sagde Henrik B. Nielsen.

Selvom gæsterne sad fast i 32 meters højde, så tog de det ifølge Djurs Sommerland meget pænt.

- Folk har taget det pænt. Det er selvfølgelig træls, når forlystelsen stopper, men det er på grund af sikkerheden.

Sponsoreret indhold