Nyheder29. november 2014

Fanformand om Grand Prix-værter: Ikke et oplagt valg

Formanden for de danske Melodi Grand Prix-fans havde hellere set andre værter
Af af
Esben Bjerre Jacob Riising er nye Melodi Grand Prix-værter
Esben Bjerre Jacob Riising er nye Melodi Grand Prix-værter
 Foto: Lars E. Andreasen/DR



I går offentliggjorde DR, at Jacob Riising og Esben Bjerre bliver værter ved Dansk Melodi Grand Prix 2015. Den udmelding møder skepsis hos Johann Sørensen, formanden for MelodiGrandPrixFans.dk. Det er ikke det mest oplagte par, mener han.

LÆS OGSÅ: De skal være værter ved Dansk Melodi Grand Prix

- Jeg synes umiddelbart ikke, det er det mest oplagte værtspar. DR bruger Riising rigtig meget på skærmen, og kan risikere at seerne ender med at blive trætte af ham. Det bliver spændende at se med Esben Bjerre og afprøve ham i noget helt nyt, siger Johann Sørensen til SE og HØR.

Fanformanden havde hellere set, at DR havde kigget i retning af sportsredaktionen.

LÆS OGSÅ: Sanne Salomonsen med i Melodi Grand Prix

- Personligt havde jeg ikke haft noget imod, hvis DR havde taget chancen med et par af deres sportsværter, eksempelvis Peter Møller og Ulla Essendrop. Det havde været mindst lige så fornyende. Men man har lov at håbe Bjerre og Riising overrasker positivt, siger han.

Sponsoreret indhold