Nyheder30. august 2021

Fandt særlig chips i posen: Så fik hun 92.000 kr.

En 13-årig pige faldt over en puffet – altså oppustet – chips, og det var der knaster – altså penge – i
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-08-30_kl._15.58.14.png

”Er den puffet, er den penge værd”.

Sådan lyder et nyt budskab vist.

For en ung australsk pige er blevet intet mindre end 92.000 kroner rigere, efter hun fandt en puffet chips i en pose.

Det skriver 9 News.

13-årige Rylee Stuart fra Gold Coast i Australien opdagede den særprægede og oppustede chips, da hun tyggede sig igennem, hvad hun troede var en helt almindelig pose Doritos.

Først tænkte Rylee ikke videre over sit fund og var da også tæt på bare at tygge den oppustede chips i sig.

Men så fik hun en idé. Hun delte en video af sit fund og spurgte, om nogen måske ville være interesserede i at købe den særprægede chips.

Og det var der (hvor mærkeligt det end lyder). Det var dog ikke en chips-hungrende mand/kvinde, der endte med at betale for den unikke chips.

Det var i stedet Doritos-virksomheden.

Marketingschefen for virksomheden Vandita Pandey fortæller til det australske medie, at virksomheden var ”så imponerede over Ryless entusiasme og gejst”, at de ville sørge for, at hun og hendes familie blev belønnet for hendes indsats.

Og derfor har de altså belønnet pigen med $20.000 - svarende til 92.000 kroner.

Sponsoreret indhold