Nyheder20. september 2009

Familien Palle: Til klaverboksning

Bettina havde inviteret mor og far til Diana Krall-koncert
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-dk09/september/palle-fam-til-diana-krall1-jpg.jpg
 Foto: All Over og Per Kuskner

Hele deres liv har drejet sig om boksning. Mogens, Lis og datteren Bettina har længe været krumtappen i al dansk boksning, men efter Mikkel Kessler-sagen har de valgt at trække stikket ud.

Så det var en helt anden boksning, der var på programmet i går lørdag. Nemlig klaverboksning af den fineste slags, da den canadiske jazzsanger og pianist Diana Krall gav halvanden times koncert i en totalt udsolgt Falconer-sal på Frederiksberg.

- Det er anden gang på en uge, jeg er herinde, fortalte Mogens, der sammen med fru Lis i sidste weekend var til Paul Potts' operakoncert. Men jeg kender ikke hende her, men jeg er blevet inviteret af Bettina, oplyste den pensionerede boksepromotor.

- Jeg kender hende heller ikke, men det er dejligt at give nogle kulturelle oplevelser til sine forældre, smilede Bettina, inden trekløveret gik ind til en halvanden times forrygende jazzkoncert med den canadiske virtuos og hendes trio.

Køb Diana Kralls opsamlingsalbum her.

Sponsoreret indhold