Nyheder14. juli 2022

Familiebillede skaber glæde i Malaysia: Fire tigerunger spottet med mor

Der er kun 150 vilde tigere tilbage i landet, men billedet giver håb for, at tilbagegangen er vendt
Fire tigerunger sammen med mor i regnskoven i Malaysia. Billedet skaber glæde, da bestanddelen af tigere er meget lav i landet
Fire tigerunger sammen med mor i regnskoven i Malaysia. Billedet skaber glæde, da bestanddelen af tigere er meget lav i landet
 Foto: WWF Malaysia

Et af WWF Verdensnaturfondens kameraer i Malaysias regnskov har spottet et noget usædvanligt syn.

Intet mindre end fire tigerunger, der er på gåtur med mor.

De malaysiske tigere her ligesom resten af verdens tigere haft det svært i mange årtier.

I 1950’erne var der flere end 3000 vilde tigere i Malaysia. I 2020 var det tal nede på 150.

Derfor håber man i på, at det nye billede er et udtryk for, at bestanddelen af tigere er begyndt at stige.

Det fortæller Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

– Det tyder på, at den målrettede indsats mod krybskytteri og primitive fælder begynder at virke.

– Tigeren skal være tryg og befinde sig i et sundt habitat for at formere sig. Så der er rigtig gode tegn på, at Malaysia gør fremskridt i forhold til at beskytte den kritisk truede tiger og sikre dens overlevelse.

Han forklarer derudover, at udviklingen er tiltrængt eftersom at Malaysia ikke har formået at vende tigerudviklingen, som man har set det i Indien og Nepal.

De malaysiske myndigheder vurderede tidligere i år, at tigeren kan være uddød om fem til ti år, hvis ikke udviklingen vendes meget snart.

De største trusler mod tigeren er alle menneskeskabte. Primitive fælder, krybskytteri og ødelæggelse af regnskoven er alle med til at udfordre tigerens på dens levevilkår.

Sponsoreret indhold