Nyheder5. juli 2022

Familie på ferie i København: Det kunne have været os

En familie fra Skive er netop nu på en miniferie I København. De befandt sig i hovedstaden da det frygtelige skudangreb fandt sted søndag eftermiddag i shoppingcenteret Field’s
Familien er tydeligt chokerede over tragedien, der søndag eftermiddag udspillede sig i shoppingcenteret på Amager.
Familien er tydeligt chokerede over tragedien, der søndag eftermiddag udspillede sig i shoppingcenteret på Amager. På billedet: Maja, Mille-My, Mathilde og Kristina.
 Foto: Mikael Rieck

Om mindre end en time går mindehøjtideligheden for søndagens ofre i Field’s i gang. Men allerede nu er folk ved at indfinde sig på Ørestads Boulevard foran centeret.

En følelsesladet stemning breder sig allerede med hastige skridt foran det københavnske shoppingcenter, og SE og HØRs reporter på stedet fortæller, at de fremmødte naturligvis er ganske påvirkede af den frygtelige situation i søndags, hvor en gerningsmand åbnede ild og dræbte tre mennesker samt sårede syv.

En familie fra Skive, som er på ferie i København i disse dage, er mødt op til mindehøjtideligheden.

– Vi havde været på Amager hele dagen – vi havde godt nok aldrig haft en plan om at skulle ind i centret, fortæller Kristina Kristensen til SE og HØR og uddyber, at hun og familien sagtens kunne have fundet på at tage en spontan tur i Field’s.

– Det ramte os lidt, at det var sket, når vi kunne have tilbragt hele dagen der.

Tanken om eventuelt at kunne have befundet sig i shoppingcenteret er selvsagt skræmmende for den lille familie fra Skive, der således hurtigt besluttede at tage en tur ud til Field’s for at lægge blomster.

Ved mindehøjtideligheden, som Københavns Kommune står bag, vil både statsminister Mette Frederiksen, som vil indlede med en tale, sanger Andreas Odbjerg, som runder arrangementet af med en sang, samt kronprins Frederik og prins Christian være til stede.

Arrangementet starter klokken 20.00.

Sponsoreret indhold