Nyheder10. april 2014

Faldt død om under tv-show

Studievært forsøgte at redde ham
Af af
Rickard Sjöberg og andre fra produktionen forsøgte forgæves at genoplive den 70-årige.
Rickard Sjöberg og andre fra produktionen forsøgte forgæves at genoplive den 70-årige.
 Foto: All Over



Optagelserne af det svenske tv-quiz "Postnummer-millionæren", der sendes på TV4, blev onsdag ramt af en tragedie.

En af tilskuerne i tv-studiet - en mand omkring de 70 år - døde.

Det pludselige dødsfald skete ved 16-tiden, skriver aftonbladet.se.

Studieværten, Rickard Sjöberg, var ved at udspørge en af quizdeltagerne, da han hørte noget tumult blandt tilskuerne.

En mand på cirka 70 år var segnet om på gulvet i tv-studierne i Göteborg.

Både Rickard Sjöberg og flere andre fra produktionen løb op til manden for at hjælpe.

Mens andre ringede 112 begyndte en straks at give livreddende førstehjælp med hjertemassage og kunstigt åndedræt, men manden reagerede ikke.

- Vi gjorde alt hvad vi kunne, men mandens liv stod ikke til at redde. Man bliver meget chokeret og ked af det og tænker på, hvordan det må være for de pårørende, siger Sjöberg til aftonbladet.se.

Tv-optagelserne blev afbrudt efter den tragiske hændelse.

- Det var en let beslutning at træffe - stemningen i studiet var på ingen måde til at køre videre med optagelserne af et underholdningsprogram, siger Sjöberg.

Den døde mand kom fra Västa Götaland i Sverige.

Sponsoreret indhold