FAKTA: Smitte med klamydia stiger og stiger

Klamydia er den mest almindelige seksuelt overførte sygdom i Danmark, og den spreder sig især blandt unge mellem 15 og 29 år.
En rapport fra Sex & Samfund, som bygger på data fra Statens Serum Institut (SSI), viser, at der i 2022 var over 35.000 smittetilfælde i den unge aldersgruppe.
Læs mere om klamydia og udviklingen i smitte her:
* Klamydia er infektion i urinrøret, livmorhalsen eller endetarmen. Symptomerne kan være udflåd eller svie, når man tisser, men klamydia optræder ofte uden symptomer.
* Ubehandlet klamydia kan medføre nedsat fertilitet og ufrivillig barnløshed, graviditet uden for livmoderen, kroniske underlivssmerter hos kvinder og betændelse i bitestikler blandt mænd.
* Klamydia er let at behandle. Det sker med antibiotika.
* Antallet af påviste klamydiatilfælde har generelt været stigende i Danmark de seneste år. Det har andelen af individer, der lader sig teste, også.
* Det reelle antal smittede i Danmark kendes ikke, fordi der formodes at være et mørketal.
* Sådan har udviklingen set ud de seneste år:
- 2022: 41.634 tilfælde på landsplan.
- 2021: 36.632.
- 2020: 34.680.
- 2019: 35.680.
- 2018: 33.415.
- 2017: 32.931.
- 2016: 34.132.
- 2015: 31.782.
- 2014: 30.114.
- 2013: 27.038.
- 2012: 25.873.
* Her var der flest tilfælde per 1000 unge i alderen 15-29 år:
- I 2022 var det Aalborg, der havde konstateret flest klamydiatilfælde per 1000 unge i alderen 15-29 år med 41,9 tilfælde. Året før var det også Aalborg med 36,9.
- I Region Hovedstaden var det Frederiksberg (36,4), Gentofte (35,1) og Herlev (34,8).
- I Region Sjælland var det Næstved (34,5), Solrød (32,3) og Roskilde (31,5).
- I Region Syddanmark var det Esbjerg (40,7), Fredericia (36,1) og Kolding (35,3).
- I Region Midtjylland var det Syddjurs (40,8), Holstebro (38,9) og Aarhus (38,6).
- I Region Nordjylland var det Aalborg (41,9), Jammerbugt (33,4) og Hjørring (30,8).
Kilder: Sex & Samfund, Statens Serum Institut (SSI).