Ved søndagens valg til EU-Parlamentet lå antallet af ugyldige stemmer på 5965.
Det er et fald på 2693 ugyldige stemmer sammenlignet med valget i 2019.
Det er der en ganske klar årsag til, mener valgforsker på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen.
- Det faldende tal betyder ikke, at der er færre, der skriver Mickey Mouse, for de, der bevidst gør stemmen ugyldig, er der stadig, siger Kasper Møller Hansen.
- Men de stemmer, der har brugt andre symboler end et kryds, tæller med nu. Det tror jeg er forklaringen, lyder det.
Tilbage i januar tidligere i år ændrede Folketinget på bekendtgørelsen om bedømmelsen af stemmesedler i forbindelse med valg i Danmark.
Tidligere var det kun et kryds svarende til bogstavet X eller tegnet for plus, der kastede en gyldig stemme af sig.
Den nye valgændring betyder dog, at også en stjerne, cirkel, flueben eller et skraveret afkrydsningsfelt godtages.
Søndagens valg til EU-Parlamentet var dermed første valg, hvor de udvidede regler var gældende.
De nye regler for bedømmelsen af stemmesedlerne gælder til folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg, kommunale og regionale valg, folkeafstemninger og bindende kommunale folkeafstemninger.
Lovforslaget blev oprindeligt stillet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ønsket med ændringen var at lempe på bedømmelsen af stemmesedlerne, der inden ændringen var unødvendigt strenge.
Målet er at få flere stemmer til at blive vurderet gyldige, hvilket lykkedes til søndagens EU-parlamentsvalg.
Valgdeltagelsen i Danmark til valget i år var 58,2 procent, mens det omvendt i 2019 var noget højere på 66,1 procent. Det betyder, at der var færre stemmer til årets valg.
Foruden de ugyldige stemmer valgte 52.346 danske vælgere at stemme blankt ved det netop overståede valg til EU-Parlamentet.
Ved det forrige valg til EU-Parlamentet i 2019 stemte 32.516 vælgere blankt.