Nyheder 15. april 2016

Færre hestekræfter: Margrethe må sadle om

I kongehusets regnskab for 2015 afsløres det, at sygdom og høj alder har mindsket hoffets flok af ædle gangere. Så nu er der færre firbenede til at trække majestæten rundt
(Foto: Mikael Rieck)

De hvide heste i front for guldkareten kan danskerne ofte nyde, når dronningen fylder år eller ved andre royale begivenheder.

Men den seneste tid har de kønne krikker fra Den Kongelige Stald skullet trave mere hyppigt gennem gaderne.

Der er nemlig blevet færre firbenede at vælge mellem.

– Den Kgl. Stald-Etat har et mål om at have en bestand på 13 skimler (kladruber).

Som følge af sygdom og ælde er bestanden dog reduceret, idet det ikke har været muligt at få egnede heste til erstatning i samme takt, står der i beretningen om kongehusets økonomi fra 2015.

– Tidligere var der både skimler og brune heste, men som følge af det reducerede antal er alle heste nu ens, idet det giver den største fleksibilitet, lyder det.

[node:aller-related-content]

Se videoklippet med Dronningens heste og guldkaret her:

Videoen er egentlig ganske eksklusivt forbeholdt brugere af vores app Mit SE og HØR, der har købt det trykte blad og scannet det, for at kunne se videoen. Men rent undtagelsesvis, så bringer vi en lille forsmag på, hvad man kan få, hvis man gør netop det. Bladet har 90 sider, og der er nyt, unikt indhold på alle siderne, hvis man scanner dem med sin smartphone og vores nye app, der fås både til iPhone og Android.

(Foto: Polfoto)


Mary, Frederik, Margrethe og resten af den royale familie må fremover nøjes med færre end de normale 13 heste, når de skal fragtes rundt i kareten (Foto: Polfoto)

Ståhej i stalden
De ædle varmblodsdyr gør det dog ikke alene.

I beretningen fortælles det også, at kongehuset råder over imponerende ti forskellige kareter inklusive den smukke guldkaret fra 1840.

Derudover er der også blevet skudt penge i træningsfaciliteterne til hestene.

– De arbejdsmæssige forhold er blevet forbedret i 2015. Ridehusets bund er blevet renoveret af Slots- og Kulturstyrelsen, således at de arbejdsmiljømæssige forhold er bragt up to date, fortæller rapporten.

– Det installerede vandingsanlæg og det nye bundmateriale minimerer støvgenerne til glæde for såvel staldens personale som hestene. Stald-Etaten har endvidere udviklet og fået produceret et hæve-sænke-system til ophængning af tungt seletøj, hvilket er en arbejdsmiljømæssig forbedring for staldens personale.

Sponsoreret indhold