Nyheder15. maj 2024 (opd. 15. maj 2024)

Færøske politikere har talt: Nej til fri abort

Der var lige præcis ikke flertal for forslag, der skulle sikre færøske kvinder ret til abort frem til 12. uge
Abortlovgivningen på Færøerne stammer tilbage fra 1956.
Abortlovgivningen på Færøerne stammer tilbage fra 1956.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Et forslag om fri abort frem til 12. graviditetsuge for færøske kvinder er blevet stemt ned i Lagtinget på Færøerne.

Det står klart efter 2. behandling af lovforslaget i det færøske parlament onsdag aften. Her har 15 stemt for, mens 15 har stemt imod. Forslaget bliver forkastet, da det kræver flertal.

Det oplyser Hervør Palsdottir fra partiet Tjodveldisflokkurin. Hun er desuden medstifter af foreningen Fritt Val, som kæmper for fri abort, og forkvinde for det færøske retsudvalg.

- Det har været svært at sige, hvordan afstemningen ville gå, men jeg havde håbet på et flertal for forslaget. Jeg synes, det er ærgerligt og et nederlag for den færøske kvinde, siger hun til Ritzau.

Hun ser dog positivt på, at afstemningen var meget tæt.

- Det betyder, at bevægelsen på Færøerne, som ønsker, at kvinden skal have ret til at bestemme selv, har flyttet meget.

- For bare tre eller fire år siden havde vi aldrig stået i en situation, hvor en minister ville fremsætte et forslag, og hvor halvdelen ville stemme for, siger hun.

Hervør Palsdottir forklarer, at det er første gang siden 1950'erne, at man har en rigtig debat om et abortforslag på Færøerne.

- Selv om det ikke gik den her gang, tror jeg, det har flyttet noget, siger hun.

Abortlovgivningen på Færøerne stammer fra 1956.

Det er kun i særlige tilfælde, at gravide på Færøerne kan få en abort, som reglerne er i dag. Abort er dermed som udgangspunkt forbudt.

Kvinder kan kun få en abort i dag, hvis det eksempelvis vurderes, at der er alvorlig fare for kvindens liv eller helbred eller, kvinden har været udsat for voldtægt eller incest.

Jenis av Rana, som er medlem af partiet Midflokkurin, mener omvendt, at man ikke skal bestemme over, hvem der har ret til at leve. Det forklarer han til Femina.

Han siger til mediet, at "dagen i dag har været den værste i mit liv", fordi afstemningen blev så tæt.

Lovforslaget var fremsat af landsstyremand for justits - svarende til justitsminister - Bjarni Karason Petersen.

Han sagde til det færøske medie KVF i januar, at formålet med det nye lovforslag blandt andet var at gøre abortlovgivningen tidssvarende.

I Danmark har organisationen Sex & Samfund fulgt det færøske forslags vej gennem det politiske system.

- Respekt til de i Fritt Val, der har knoklet for retten til, at kvinder må bestemme selv på Færøerne, skriver generalsekretær Majbrit Berlau onsdag aften på den sociale platform X og tilføjer:

- Tror på, at I en dag også vil få den frihed.

Sponsoreret indhold