FÆNGSLER

Én ting er, at det nu senest via Ekstra Bladet er kommet frem, at det kan lade sig gøre mod passende betaling at finde en substitut til afsoning. Noget andet er de forhold, de indsatte bydes. Forhold, hvor ikke alle fanger behandles ens. Men hvor nogle fanger - med myndighedernes accept? - tiltager sig særlige rettigheder på andres bekostning. For god ordens skyld: At sidde i fængsel skal være en straf. Det er ligesom hele ideen. Men i et retssamfund er det domstolene, der udmåler straffens strenghed - ikke tilfældige grupper af såkaldt stærke fanger, som mener at vide, hvad der er en "fin" forbrydelse, og hvad der ikke er. En besynderlig sondring, i øvrigt - udført af fanger, der mildest talt ikke selv tilhører Guds bedste børn. Status i fængslerne: Stærke fanger tyranniserer svage. Afpresning. Overfald - hvad der overgik Kurt Thorsen - er desværre blot toppen af isbjerget. Helt ærligt: Det må da være muligt at kontrollere et så veldefineret område som et fængsel. Men det synes, som om de ansvarlige har givet op. Den eneste reaktion på tingenes tilstand er at tilbyde de svage fanger isolation. Det er en falliterklæring af rang. Må vi ikke gerne se nogle ansvarlige træde i karakter meget snart? Nu skal der nok være dem, som synes, at der burde være vigtigere ting at gå op i, end hvordan forbryderne går og har det. Til det er der blot at sige, at et retssamfund kendes på den måde, det behandler sine svageste. Herunder dem, der har begået alvorlige forbrydelser.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close