Nyheder2. marts 2022

Får manden steriliseret: Her er den grufulde årsag

En mor til får på puklen online, efter hun har fortalt, hvorfor hendes mand skal have cuttet de ædlere dele
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ikke_flere_boern.png
 TikTok

Sterilisation er utvivlsomt blandt de bedte præventionsmidler.

Derfor er der mange mænd som, efter de har fået det ønskede antal børn, får foretaget en såkaldt vasektomi.

Det er en operation, hvor manden gøres steril ved, at man får et lille snit på hver side af pungen øverst oppe, hvor sædlederne ligger tæt på huden.

Flere ægtepar vælger altså at få foretaget denne operation, så de ikke længere skal bekymre sig om mulig graviditet.

Men det er ikke grundet til, at Nicole vil have sin mand steriliseret.

Her er tankerne bag vasektomien nemlig nogle helt andre.

I stedet for at det bruges som præventionsmiddel i deres forhold, skal det derimod sikre, at hendes mand ikke kan få børn med en anden kvinde, hvis de nu bliver skilt.

Det fortæller hun på det sociale medie TikTok, hvor hun går under navnet swfl_mommanicoleof2.

Her postede hun en video, hvor hendes tekst forarger på det sociale medie.

– Når folk tror, jeg er forkert på den, fordi jeg ikke vil have min mand til at have andre børn, hvis vi skal skilles, skriver hun.

Det virker derfor til, at hendes man får cuttet de ædlere dele, når baby nummer tre ankommer.

Og det virker i den grad til, at der er delte meninger om den beslutning.

– Hvad så hvis hun er utro, eller de slår op? Hvorfor må han så ikke få børn med en anden?, skriver en bruger, mens en anden følger trop.

– Yikes …. Så glad for, at alle ikke er så sindssyge.

Fælles beslutning

Kommentarerne er strømmet ind på videoen, og det har fået Nicole til at reagere.

I flere svar til de mange kommentarer fortæller hun, hvorfor de vælger at gøre, som de gør.

– Selvfølgelig er det for at gøre mig glad – og vores familie glad, skriver hun.

Det svar sendte hun til en bruger, der mente, at manden kun gik med til det for at være sikker på, at hun ikke ville forlade ham.

Men ifølge Nicole så er de altså begge enige om, at det er en god idé.

– Hvis vi nogensinde bliver skilt, har vi begge sagt, at vi skulle fikses, så vi ikke kunne få børn uden for vores familie, lyder det.

Det skal dog lige siges, at der ikke kun er negative kommentarer, som Nicole har fået på opslaget.

Der skrives også, at hendes ønske er fuldt ud forståeligt, og at det er et tegn på, at hendes mand elsker hende meget højt.

Sponsoreret indhold