Nyheder5. juni 2017

Babylykke: Eva Nabe Poulsen har født

Den tidligere TV-vært blev mor til en velskabt pige i går
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-84145_2.jpg
 Foto: All Over

Den tidligere TV-vært Eva Nabe Poulsen er blevet mor for første gang.

Det afslører hun selv på Facebook.

- I går blev vi beriget med en datter, som kom til verden med en kampvægt på næsten 3800 g. Vi er lykkelige og har det alle godt, skriver hun til et billede af den lille ny.

Artiklen fortsætter efter billedet

Da det i januar kom frem, at Eva ventede sit første barn, fortalte hun, at hun glædede sig meget til en ny periode i hendes liv.

- Jeg glæder mig til, at når jeg bliver mor får livet i en periode andre prioriteter. Jeg har arbejdet rigtigt meget fra jeg blev færdiguddannet fra universitetet for 11 år siden, så det bliver dejligt med en periode, hvor det ikke handler om mig og arbejde men om et lille menneske, der skal have den bedste start på livet og al vores opmærksomhed, har Eva fortalt til BILLED-BLADET.

Eva Nabe Poulsen fandt sammen med kæresten Jonas sidste år, da de faldt i snak i en toiletkø.

- Det var helt gammeldags, der var ingen sociale medier indblandet. Vi faldt simpelt hen bare i snak, har hun fortalt til Ekstra Bladet.

Se flere billeder af Eva Nabe Poulsen i galleriet herunder

Eva Nabe Poulsen

Sponsoreret indhold