Nyheder16. september 2011

Eva Nabe Poulsen: Dobbelt nedtur

Vejr-værten er blevet kvæstet – samtidig står hun til at tabe Vild med dans
Det ser sort ud for Eva Nabe Poulsen
Det ser sort ud for Eva Nabe Poulsen
 Foto: All Over

Det ser ikke ligefrem lyst ud for labre Eva Nabe Poulsen, som er deltager i Vild med dans.

Under onsdagens træning kom hun slemt til skade. Så slemt, at dansemusen vurderer, at hun har fået "trykket flere ribben".

Læs også: Vejrbabe med i Vild med dans

- Det skete onsdag aften i træningslokalet. Vi var i gang med træningen og Anders kastede mig rundt. Jeg syntes, at det var sjovt, men jeg er jo ikke vant til det, så jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle gøre af min krop. Derfor fik jeg et stort pres ind mod mine ribben, siger Eva Nabe Poulsen til TV2.

Den tidligere vejrvært har nu opsøgt en fysioterapeut, som hun håber, kan gøre hende fit for fight til i aften.

Og ikke nok med, at Eva Nabe er blevet skadet. Samtidig bliver hun spået en meget kort karriere på dansegulvet.

Læs også: Galleri: Her er Vild med dans-holdet
Før Vild med dans gik i luften var Eva Nabe Poulsen favorit til at vinde, men efter hun røg i om dans i fredags, regner bookmakerne nu med, at hun bliver en af de første, der danser af.

Favoritterne til at vinde er nu Kaya Brüel og Anne Sophie Espersen, mens Ole Kibsgaard og Pia Allerslevs chancer ser lige så sorte ud, som Eva Nabe Poulsens.

Sponsoreret indhold