Eurovision Song Contest 2023 kommer ikke til Ukraine

Traditionen lyder ellers, at det vindende land i Eurovision Song Contest skal være vært for sangkonkurrencen året efter, men sådan bliver det ikke for Ukraine.
Krigen i landet har simpelthen gjort det for usikkert at afholder sangkonkurrencen, lyder det fra EBU.
– På grund af den igangværende russiske invasion hos dette års vinderland, har EBU gennemført en fuldstændig vurdering og undersøgelse med både UA:PBC (Ukraines public service-kanal red.) og tredjepartsspecialister, herunder om sikkerhedsspørgsmål, skriver EBU i en pressemeddelelse.
I stedet vil EBU afholde Eurovision Song Contest 2023 i Storbritannien, hvis bidrag løb med andenpladsen i år.
- Som et resultat af denne beslutning, i overensstemmelse med reglerne og for at sikre kontinuiteten af begivenheden, vil EBU nu indlede drøftelser med BBC, som er årets andenplads, om potentielt at være vært for 2023 Eurovision Song Contest, skriver EBU.
- Det er vores hensigt, at Ukraines sejr skal afspejles i næste års shows. Dette vil blive en prioritet for os i diskussionerne med de eventuelle værter, slutter EBU.
Ukraine har tidligere været værter for Eurovision Song Contest i 2005 og 2017.