Eurovision-kaos: 400.000 sidder i kø til billetter

Til maj er der kæmpefest i Malmø, når Eurovision fra 7. til 11. maj løber af stablen i Malmø på den anden side af Øresund.
Og der er mange, der gerne vil med til fest. Sådan ser det i hvert fald ud, hvis man skal tro køen til billetsalget, hvor der sidder 400.000 personer i kø til billetterne til den store finaleaften 11. maj.
Ifølge svenske Expressen vil der være en tilskuerkapacitet på 15.000 i Malmö Arena, så der er nok mange, der slukøret må lukke ned for computeren uden billetter.
Svenskerne kunne i 2023 trække sig sejrrigt ud af konkurrencen med sangen "Tattoo" af Loreen, og det er derfor, at konkurrencen i 2024 skal afholdes i Sverige.

Danmark var i 2014 værter for Eurovision, da danske Emmelie de Forest året forinden havde med sangen "Only Teardrops".
Den store Eurovision-finale afholdes 11. maj, mens der er semifinaler 7. og 9. maj.