Nyheder5. marts 2010

Etta Cameron: Familien var hos hende

Den danske gospelscenes moder er død 70 år gammel
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/2010/musik/marts/etta-cameron-doed-jpg.jpg
 Foto: All Over

Sangerinden Etta Cameron er sovet ind i en alder af bare 70 år. Efter 3 ugers sygdom døde den nok største pioner på den danske gospelscene.

Det fortæller Bo Østlund, medforfatter til biografien om Etta Cameron fra 2007, "Hun gav smerten vinger".

Etta Cameron døde hjemme hos sin søn i Århus torsdag middag, og til det sidste var hun omgivet af sine børn.

Bo Østlund, der siden de startede arbejdet med biografien, har bevaret en meget tæt kontakt siger:

- Hun er et menneske, der brændte sig ind i sjælen. Jeg har aldrig oplevet et menneske, der gav så meget som hende.

Etta Louvita Cameron blev født den 21.november 1939 på Crooked Island, der er en del af Bahamas. Hun og hendes familie flyttede i 1945 til Miami i USA. Hun blev flasket op med gospel via kirken, og allerede som 9-årig debuterede hun i radioen.

Som blot 11-årig mistede hun sin mor, og hun fik herefter ansvaret for opdragelsen af sine fem mindre søskende.

I begyndelsen af 1970'erne havnende hun i København, som hun besluttede at gøre til sin base.

Det skete efter 5 særdeles barske år Østberlin. I 1967 sagde hun ja til at give en koncert i Berlin - uden at vide at det var Østberlin.

Under opholdet blev hun fratjålet alt - blandt andet af en grådig manager. Og uden papirer havde hun ingen mulighed for at forlade landet.
Først i 1972 kom hun - ved danske venners hjælp ud - og bosatte sig i København.

Her stiftede hun familie og fik datteren Debbie Cameron, der siden har skabt sin egen musikalske karriere. Også hendes søn - Steve Cameron - har skabt sin egen karriere inden for musikken.

Etta Cameron var utrolig populær over hele landet og gav et utal af koncerter - ikke mindst i landets kirker. Hun nåede bredt ud til den danske befolkning, da hun var meddommer i TV-programmet "Scenen er din".



Sponsoreret indhold