Nyheder21. august 2021

Etårig pige overlevede mirakuløst tre nætter alene i skov

Pigen lå alene i en skov fyldt med ulve og bjørne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/etaarig.jpg
 Foto: east2west news

Et vaskeægte mirakel har udspillet sig i Obinsk i Rusland, hvor en etårig pige på utrolig vis har overlevet tre nætter alene ude i en skov.

Det skriver Mirror.

Pigen, etårige Lyuda Kuzina, var på legepladsen med sin mor, da hun pludselig forsvandt.

Kort efter begyndte en kæmpe eftersøgning med omkring 500 mennesker involveret i håbet om at finde den lille pige - men efter tre dage uden spor af Lyuda, syntes alt håb at være ude.

Men så indtraf miraklet.

- En fra redningsholdet stoppede for at hvile sig efter at have ledt i lang tid. Og pludselig hørte han svag pibelyd, siger en talsmand fra eftersøgningen.

Han kaldte på Lyuda og hørte endnu en pibelyd. Og så dukkede hun op midt i skoven, og strakte sine arme ud efter redningsfolkene.

- Alle græd. Både erfarne og nye eftersøgningsfolk og lokale beboere. Alle hulkede løs, siger talsmanden.

Lyuda blev fundet i et skovområde, hvor der både huserer bjørne og ulve. Heldigvis er temperaturerne forholdsvist høje, hvilket har medvirket til, at hun formåede at overleve.

- Hun var svag og havde insektbid over alt. Men vigtigst af alt, var hun i live, siger talsmanden.

Da hun blev fundet fik redningsfolkene løftet den etårige pige ud til skovbrynet, hvor hun blev hentet af en ambulance.

Hun blev indlagt på børnehospitalet, hvor hun stadig ligger.

De seneste meldinger lyder på, at hun har det godt, og er uden for livsfare.

Sponsoreret indhold